Første dag i Vladivostok
Efter godt 10 timers flytur og 4 timers Кафе Му Му i Moskvas lufthavn ankommer jeg til Vladivostok lufthavn, I hvad der kunne virke som et forsøg på at slå verdensrekorden i Jetlag. Den lange flytur var dog en udemærket anledning til at slå det fast, at det ikke var en dum ide, at slæbe et halvt ton Dostovjeski med i rygsækken.
Man skal have en naturlig skepsis for uofficielle taxaer, men man skal heller ikke have paranoia
Efter at have fået min bagage og et taletidskort, blev jeg kørt fra lufthavnen til Hovedbanegården, der ligger i Vladivostoks centrum, hvor jeg fik muligheden for at strække benene lidt, inden jeg skulle mødes med mine nye couchsurfingvenner Jaroslava og Monica.
Men kort lidt om byen
Vladivostok, er øst med øst på og er det sidste/første stop på den transsibiriske jernbane. Det var også her Nicolai den anden (og sidste for den sags skyld) indviede jernbanen i sin tid, hvilket jo gør den et meget apropos sted at starte.
Selve byen blev grundlagt i 1860 som en meget international havneby, og har igennem tiden haft skiftende militærstrategisk betydning. Under stalinregimet blev det meste af dens udenlandske befolkning deporteret, og byen var helt lukket fra 1958 til 1992, hvilket man godt kan mærke på byen, da den på flere punkter ikke er så udviklet som de fleste andre større byer i Rusland. Da den åbnede igen, var byen i begyndelsen ret hårdt ramt af organiseret kriminalitet, men der er igennem de seneste år blevet investeret tungt i både uddannelse og infrastruktur, hvilket giver byen stadig vokesnde potentiale.
Lige som i gamle dage vrimler byen nu med især koreanere, japanere og kinesere, hvilket også giver sig til udtryk i bybilledet. De fleste af busserne er gamle brugte busser fra Korea, og halvdelen af bilerne har rettet på højre side, da de er købt second-hand i Japan. Landskabet er bakket og klimaet er meget fugtigt og lidt varmere end det er i Danmark for tiden. Om vinteren hører jeg dog, at de let kan komme ned på en -25 grader, hvilket dog ikke rigtig sker i København så tit.
Jeg mødtes med Jaroslava foran et af byens mange markeder. Jaroslava kommer fra Kazakstan, men flyttede til Yekaterinburg for fem år siden, hvor hun også mødte sin veninde Monica, som hun bor sammen med nu. Jaroslava var venlig at give frokost og vise mig rundt i centrum til de forskellige sights, samt toppen af Vladivostok med udsigt over dens skyline og havn.
Hen mod aftenstide tog jeg en taxa til Tania og Roman, som med deres enorme gæstfrihed har ladet mig bo hos dem gratis i et par dage. Parret bor sammen i en lejlighed i udkanten af byen med deres seksårige datter Maya. I de sidste 3 år har de værtet couchsurfere, og deres lejlighed er helt tilklistret med postkort fra hele verden. Jeg er deres gæst nummer 156.
Da jeg kommer hjem til dem hilser de venligt, de har spist pandekager med kartoffelmos til aftensmad, hvilke Maya stadig sad og gnavede på. De var begge meget imødekommende og nysgerrige på Danmark, samt glade for at svare på spørgsmål om den selv. I deres fritid er henholdvist Tanja en dygtig tegner, og en fantastisk kagekok. Roman er dybt optaget af skak og puslespil. Alt i alt tegner det til en god rejse fra starten, så selvom energien er lav her mod slutningen af dagen, er humøret højt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar