Yoga og busfrustration
Ind til videre har mit indtryk af Rusland kun været godt. Vejret er skønt, udsigten er dejlig og alle dem, jeg har mødt, er hjælpsomme, snaksaglige og venlige. Der er dog en sort plet på papiret hvilket er Vladivostoks forbandede transportsystem.
Da jeg stadig grundet den 8 timers forskydning er lidt rundtosset tidsmæssigt, startede jeg min dag tidligt. Igen var der pandekager til morgenmad, og Roman tilbød mig at tage med ham til yoga et godt stykke ude for byen. Dette skulle blive en oplevelse, der stadig gør mig ærgerlig over, at jeg ikke kunne tage billeder undervejs. Jeg havde desværre ikke i min pakning overvejet, at yoga ville blive en del af programmet, så jeg måtte gennemføre seancen i nattøj. Ikke desto mindre kom vi igennem det hele og et par timer og en øm lyske senere skiltes vi, da Roman havde et ærinde og jeg havde en aftale med en pige på en ø lidt uden for byen.
Mine kvaler og indre vrede over Vladivostoks infrastruktur skyldtes to ting: At Roman havde overtalt mig til ikke at spise morgenmad på grund af yogaen og det faktum at, der ikke findes en pålidelig busplan. Man ved hvor de stopper, men der er ingen der ved hvornår de kommer, hvilket får min indre kontrolfreak til at slå koldbøtter. Efter en mindre odyssé gennem udkantsvladivostok og en stor frokost lykkedes det mig dog på mit knækkede russisk at få en barmhjertig mand til at bestille en taxa til mig, da det til min store frustration ikke er muligt bare at stoppe en på gaden, men helst skal bestilles gennem et callcenter)
Sasha
Endelig kom jeg afsted til Ruskaya-øen. Indtil for få år siden var øen udelukket en lukket militærbase, men i 2012 blev der smidt en svimlende mængde penge efter øen i form af en kæmpe bro der forbinder den til fastlandet og et gigantisk universitet med tilhørende campus. Det var her jeg skulle møde Sasha (hvilket er kort for Alexandra på grund af russisk), som læser engelsk og kinesisk lingvistik på sidste år.
Sasha på universitetets bibliotek
Sasha er 22 år og er lige i øjeblikket igang med at skrive sin tese, som hun skal aflevere i juni. Når hun er færdig med sin uddannelse vil hun holde et sabbatår og tage til Malaysia for at arbejde som engelsklærer i en børnehave, hvilket hun tidligere har gjort på et udvekslingsophold i Kina. I dag var hun heldigvis så venlig at tage lørdagen fri fra sin opgaveskrivning for at vise mig rundt på universitetet og tage mig lidt rundt til hendes yndlingssteder i byen .
Selve universitetet er vildt fedt. Hele en af de store ydervægge er lavet af glas, hvilket giver udsigt til øens strandkant. Universitetet selv er fyldt med små kaffebarer, et fitnesscenter, en gigantisk gymnastiksal og et lækkert bibliotek. Udenfor er der fyldt med forskellige typer af sportsbaner og en strandpromenade, der giver assosiationer til en mere opdateret version af Amager strandpark. Ligeledes er campusset vildt lækkert, da det ligger lige op af stranden. Det store minus, som Sasha hæftede sig ved, er dog det faktum, at man skal være hjemme i på sit eget værelse klokken 23, hvilket betyder at trods vildt fede faciliteter er der ikke meget fest over det.
Mit forsøg på at fange hele campusset
Sasha kommer selv fra Jekaterinburg, men besluttede sig for at studere i Vladivostok 6.000 km væk b.la for at skille sig lidt ud fra sine tidligere studiekammerater, der næsten alle er startet på universiteter. Sasha er glad for sin beslutning, da det er et godt universitet, der giver fantastiske faciliteter til fordybelse. Somme tider savner hun dog lidt det levende bybillede, der ikke helt er til stede endnu i Vladivostok grundet dens korte tid som en åben by og at de første rigtige investeringer ikke skete før 2012.
De unge og politik
Sasha og jeg brugte hele dagen på at gå rundt og snakke om alt fra Woody Allen til Putin. Sasha var ikke selv særlig politisk interesseret, hvilket hun forklarede var meget typisk for de russiske unge. Dette skyldes dels, at de har svært ved at finde sig i det limbo mellem den vestlige og den russiske skildring af Rusland, der peger i to helt forskellige retninger. Sasha er meget træt af den konfliktsøgen der er mellem staterne. Sasha mener at det er vigtigt at vi skelner mellem statslederne og folket i hhv Rusland og vesten, for selvom statslederne konstant er oppe er toppes, mener Sasha ikke at folk i Rusland og vesten er sønderligt forskellige når det kommer til stykket.
Sasha siger, at det unge russere har visse forbehold over for Putin, men at de sjældent udmønter sig i noget konkret. Forældregenerationen er stærke tilhængere af Putin, da han ses som ham der for alvor fik Rusland ud af de dårlige tider efter Sovjetunionens fald. Under Putins tid er vældstanden for den enkelte russer steget, og landet har været i vækst, hvilke er nogle af de store grunde til hans store folkelige popularitet.
Hen mod aftenen spiste vi aftensmad på en lille pelmini-restaurant i en hyggelig del af byen. Her sad vi og hyggesnakkede om dit og dat og grinede over hvor pudsigt det egentlig er, at vi var så lidt forskellige trods vores ophav.
Jeg tog afsked med Sasha, der gav mig et par film- og boganbefalinger med på vejen, og kørte hjem til Tania og Roman. Roman sad og var igang med at lære Maya at blive god til skak, og Tania var igang med at lave колич i anledning af påsken. Jeg lavede til gengæld en stor omgang kanelsnegle, som vi sad og spiste med en kop te, inden vi gik i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar