Sankt Petersborg: Hipstere, byen, banja og nationbuilding

Af de indtryk jeg har fået på min rejse gennem Rusland, kan de mest overvældende koges ned til tre, nemlig venlighed, gæstfrihed og hjælpsomhed, hvilke vil også være tre nøgleord, når jeg nu skal til at beskrive min oplevelse af mit sidste stop på turen: Sankt Petersborg.

Nye venner

Dmitrij havde fulgt med mig på toget, da han selv ville bruge et par dage i byen, med nogle af sine gamle venner. Netop som jeg havde taget afsked med min tidligere vært og nuværende ven på stationen, blev jeg modtaget af Natasha, der med sin enorme gæstfrihed havde ladet mig bo hos hende og hendes venner over den næste uges tid.

Natasha er programmør i hvad må beskrives som fisketanks-branchen og arbejder i øjeblikket på hvad der ligner afkommet af en trekant mellem et akvarium, en game boy og en krogmaskine. Hun bor i øjeblikket i et lille kollektiv bestående af en flok umådelig venlige hipstere af forskellig kreativ grad, hvilket fik det til at give mere mening, at Natasha havde bedt mig om at medbringe kenyanske kaffebønner ristet af det danske Coffee Collective.

Jamie og Natasha der spiller The Magnetic Fields 

Natasha og hendes venner inddrog mig dog meget hurtigt i fælleskabet. Allerede den første aften var jeg inviteret til fødselsdag med slænget og inden længe havde vi været igennem Sankt Petersborgs bedste craft beer barer, kaffesteder, hemmelige restauranter og loppemarkeder. En ting, der åbenbart karakteriserer Sankt Petersborg, er sjove hybrider. Blandt de mest alternative nåede vi at drikke kaffe på en kaffebar, der også fungerer som frisør, og vi nåede at se mine roomies Jamie og Camilla spille et DJ sæt på en bar, der også fungerer som møntvaskeri.

Gamle venner

En af aftenerne fik jeg lov til at se Dmitrij igen, da han var så sød at invitere mig med ud med sine venner på en lille Jazz klub for at se Чижик Джаз Квартет, der er en marimba-centreret jazzgruppe, der laver jazzarrangementer over klassiske kompositioner, hvilket fungerede overraskende godt. Aftenen blev heller ikke dårligere, af det forfriskende valg i Frankrig undervejs.

Stemning

Ligeledes fik jeg endelig lov til at bruge nogle dage sammen med min gamle veninde Sofia, som jeg lærte at kende da vi begge boede i Chile nogle år tilbage. Sofia bor for tiden i Sankt Petersborg hvor hun læser arkitektur, og er ved at dø over de stramme fredningsregler i byen, der gør, at alt skal være nyklassicistisk.   

Sofia foran Vinterpaladset der er ved at blive dekoreret til sejrsdagen

Sofia fik vist mig en rigtig stor bid af Sankt Petersborg og var en rigtig god guide under fejringen den 9. Maj (hvilket jeg vil komme ind på senere) og en rigtig god tolk på vores lidt uplanlagte tour-de-politistation (hvilket jeg også vil komme ind på senere. En af de rigtig fine ting, Sofia fik vist mig, var dog Sankt Petersborgs miniaturemuseum. Museet har lavet en miniversion af hele Rusland med udvalgte bygninger og steder, der repræsenterer de forskellige regioner, hvilket var enormt sjovt at se som en afslutning på min rejse, da jeg nu efterhånden kan genkende en del af stederne.

 

Flere nye venner og en vild banjatur

På en af vores ture i byen, introducerede Jamie mig for sin danske veninde Katrine, der i forbindelse med sin uddannelse i østeuropastudier bor i Petersborg. Sammen med sin roomie Christian har hun formet en lille enklave af nordiske studerende, der var så søde at invitere mig på banjatur den 8. maj, hvilket jeg glad takkede ja til, da jeg desværre ikke havde haft muligheden for at gå i banja forinden.

Godt bevæbnet med snacks, vodka og guldkarameller indtog vi i den lille danske delegation den langt større end forventede banja. Ud over selve saunaen og et rum med koldvandskar, bestod banjaen af flere større fælleslokaler med bar, dansegulv og bordtennis. Tankerne blev hurtigt ledt hen på, at stedet muligvis havde andre potentialer, da stedet vi lejede på timebais også var komplet med to soveværelser.

Ikke desto mindre havde vi en skøn aften, der først sluttede langt henne på natten efter vi havde været rundt forskellige andre steder i byen. Det føltes lidt som fuld oplevelse at jeg også fik banja-oplevelsen med. Det blev dog også en fuld oplevelse i en mere direkte forstand, så jeg desværre endte med at miste både sokker og pas i processen, hvilket skulle vise sig ikke at være super praktisk 34 timer inden jeg skulle af sted og dagen før landet i praksis lukker ned – men en god aften var det.

Den 9. Maj, nationalisme og årets bedste ven

Efter forgæves at vende tilbage til banjaen dagen derpå, måtte jeg trods en gennemgående gennemsøgning med en utroligt sød og hjælpsom opsynsdame, erkende, at mit pas var gone for good. Til min store redning var Sofia, som fortjener al den tak hun kan få, så fantastisk at bruge hele dagen på at gå med mig fra politistation til politistation gennem hele bureaukratiet og hjælpe mig med at skaffe alle de nødvendige papirer, så jeg dagen efter kunne få lavet et midlertidigt pas på ambassaden.

Selvom vi brugte en del tid hos politiet, fik vi heldigvis set det meste af sejrsdagen sammen, hvilket var noget af en oplevelse.

Som jeg tidligere har skrevet om, er der blevet varmet op til sejrsdagen i alle de byer jeg har besøgt på min rejse igennem Rusland. Overalt har der været storeforberedelser til militærparaderne samt bannere til ære for diverse krigshelte og flag med den sort/orangestribede Sankt Georg orden, der i denne forbindelse er til ære for alle de russere der deltog i Anden Verdenskrig. Mange vil også kunne genkende denne sløjfe på de pro-russiske oprørere på Ukraine, da den i allerhøjeste grad næsten mere end noget andet, er begyndt at fungere som et nationalt symbol.

Med de lidt tykke briller på, må man konstatere, at sejren i Anden Verdenskrig fra en nation building-synsvinkel er et helt centralt element i den russiske identitet. Da Rusland var så enormt hårdt ramt af krigen, betyder det, at næsten alle på en eller anden måde har et personligt forhold til krigen. Sofia fortalte mig, at næsten alle har veteranbedsteforældre og eller familiemedlemmer/venner, der på hver sin måde er blevet berørt af krigen. Dette giver sig også til udtryk blandt loppemarkederne og hos gadesælgerne, hvor man overalt kan købe diverse krigsting og sovjetmemorabilia.

Noget af zeitgeisten kan man fx se i popsange сом ”спасибо” (tak) af Diane D, der kom op til sejrsdagen i år. I det hele taget er det meget interesant at søge "клип 9 мая" på youtube, og se nogle af de videoer der kommer op.

Det er selvfølgelig langt fra alle der er helt med på ideen, hvilket man dog hurtigt kunne misledes til at tro ved første øjekast. De unge i mit kollektiv er bestemt ikke fans af fejringen, og kunne ikke drømme om at bære Sankt Georg ordenen, da de forbinder den med højreekstremisme.

Sejrsdagen blev indledt med en massiv parade af militærinventar bestående af alt fra ubåde og kampvogne, til transport- og bombefly i en kaliber der får debatten om indkøbet af de danske F35-fly til at virke som en bagatel. Dette blev efterfulgt af en præsentation af flere af de stadig levende veteraner, og de såkaldte ”krigens børn” hvilke er de børn, der voksede op under krigen. Disse blev alle modtaget med stor respekt og glæde af folkemængden der i fællesskab råbte paroler til ære for veteranerne, sejren og moderlandet. Efter disse var et massivt optog af russere (Бессмериный полк) med billeder af de venner og familiemedlemmer de mistede i krigen. Ud over alt dette var der mange musikindslag og taler. Den eksalterede stemning i folkemængden kunne let forvirre en til at krigen lige var vundet.

"Бессмериный полк" (Det udødelige regiment) på Nevskij Prospekt (jeg har hugget billedet, da mine egne ikke var lige så gode: https://youtu.be/CNBHTx2VjXY?t=1m56s)

Mit eget take fra siden

Seancen blev afsluttet med et stort fyrværkerishow over Nevskijfloden, hvilket blev mødt med store hurraråb fra det store kor af de glade fremmødte. Aldrig før har jeg oplevet en så stærk nationalfølelse, som den jeg oplevede den 9. maj i Sankt Petersborg, da det var som om, at hele byen smeltede sammen om ideen om den store sejr. Men det var en god aften, og jeg var rigtig glad for, at få lov til at bruge den sammen med Sofia.

På vej hjem fra showet

Hjem igen

Dagen efter fik jeg sagt farvel til mine værter, og kom hen på ambassaden, hvor jeg mødte Christian igen fra banjaturen. Superflink som han er, hjalp han og hans kollegaer mig med at få lavet et nyt pas, der trods nogle medlidende blikke fra kontrollørerne i lufthavnen fik mig gnidningsfrit tilbage til Kastrup. Efter nogle timers rejse blev jeg modtaget derhjemme af den udvidede familie og min søde kæreste, hvilket satte en dejlig krølle på en fantastisk rejse J

Jeg kommer med et sidste oplæg lidt mere samlende oplæg, men ellers vil jeg bare sige tak til jer der har læst med på bloggen! Det har været en god oplevelse både at formidle nogle af mine tanker undervejs, og det har været fedt at se, at mine venner og familie har læst med undervejs. Størst af alt er min tak dog selvfølgelig til alle dem der har haft mig boende og har brugt jeres tid sammen med mig. Det har for mig været en helt enestående oplevelse, og jeg er så glad for, at have lært dem alle at kende!

Moskva: En vild by, et nyt venskab og lidt politik

Over den seneste uge har jeg ikke bare mødt en utrolig by, men også et fantastisk menneske. Den sidste uges tid har jeg nemlig brugt med Dmitrij, der ikke alene har givet mig husly, men også har ofret en god bid af sin ferie på at vise mig Moskva. 

Dmitrij arbejder som programmør for mail.ru, er en stor Elton John fan og imponerer både på klaver og harmonika. Desuden er han yderst velbefærdet i kultur fra alt til byhistorie og arkitektur til musik og film, hvilket i høj grad kom til udtryk gennem hans store viden om det imponerende udvalg af seværdigheder han nåede at introducere mig til, i de få dage, jeg tilbragte i byen. 

Jeg er helt tryllebundet af Moskva. Med alt fra dens imponerende bygningsværker til dens overdådige metro, har den efterladt mig af en følelse af, at man kunne bruge en livstid i byen, uden at løbe tør for ting at se og lave. Jeg har savnet København en del under denne rejse, men jeg må konstatere, at den er helt usammenlignelig med dette sted. 

Moskvas metro
Mellem vores pakkede program bestående af museumsbesøg, kirkebesøg, rundvisning på Røde Oktober-chokoladefabrikken, opera i Bolshojteatret, cykelture, biografture,- parkvandringer og meget mere, tog Dmitrij sig tid til at vise mig et udvalg af Moskvas overvældende metrostationer, der på sin vis repræsenterer både den overvældende følelse, Moskva giver som storby i sig selv, men også den utrolige historie, som byen har sin part i.

Hver enkel metrostation er unik og er ofte indrettet efter et bestemt tema, hvilket ofte drejer sig om nedslag i den russiske historie og for det meste med et sovjettisk tvist. Flere af stationerne fejrer også sovjetiske ideer og resultater, som fx stationer dedikeret til den sovjetiske industri eller den sovjetiske arbejder. 

Den overdrevede antagonisering af Rusland og militærhysterien

Dmitrij stemte ikke selv på Putin, da han selv mener, at han er problematisk. Alligevel har han svært ved at genkende det billede, vestlige medier tegner af Rusland, der nærmest skaber et billede af en totalitær stat på fod med Nord Korea. Det er blevet et meme i Rusland at skrive "Russia did it", hver gang der sker noget, på grund af den konstante antagonisering, som der sker fra vestlig side. Dmitrij mener, at denne antagonisering er et udspring af misforståelserne om annekteringen af Krimhalvøen, hvilket er en historie, der ofte gengives ret unuanceret af vestlige medier som et aggressivt Rusland, der vil have sine ekssovjet stater tilbage, hvilket lidt er noget af en overdrivelse, når kigger nærmere på forholdene bag annekteringen (her skal det lige siges, at jeg selvfølgelig ikke er fan af annekteringen). 

Det faktum, at der konsekvent bliver dannet et fjendebillede af Rusland har ledt til et utrygt Rusland, der reelt føler sig truet af NATO, hvilket har ført til en massiv militærhysteri i landet. Denne kommer bl.a til udtryk i den massive landsdækkende militærparade til fejringen af sejren over nazisterne den 9. maj (som jeg nok skal dække når vi når dertil) og at forsvarsministeriet på lige fod med gadesælgerne, har åbnet butikker med sovjetmemorabilia, militærgøgl og T-shirts til ære for Putin, militæret og forskelligt militært inventar og bedrifter. 

Forsvarsministeriets tøjbutik

Sene aftener, te øl og sovjettegnefilm

De sene aftener brugte vi på at drikke te og se og høre alt fra Elton John til forskellige sovjetiske tegnefilm, til langt hen på aftnen. Den sidste aften brugte vi på at bestille take-away, drikke øl og se krigsfilm, hvilket var en rigtig god måde, at slutte en rigtig god uge på. Jeg kommer til at savne Dmitrij, da han ud over at være en fantastisk vært også har vist sig som en god ven, og jeg glæder mig til at se ham igen, næste gang, jeg er i Moskva.