Af de indtryk jeg har fået på min rejse gennem Rusland, kan
de mest overvældende koges ned til tre, nemlig venlighed, gæstfrihed og hjælpsomhed,
hvilke vil også være tre nøgleord, når jeg nu skal til at beskrive min
oplevelse af mit sidste stop på turen: Sankt Petersborg.
Nye venner
Dmitrij havde fulgt med mig på toget, da han selv ville
bruge et par dage i byen, med nogle af sine gamle venner. Netop som jeg havde
taget afsked med min tidligere vært og nuværende ven på stationen, blev jeg
modtaget af Natasha, der med sin enorme gæstfrihed havde ladet mig bo hos hende
og hendes venner over den næste uges tid.
Natasha er programmør i hvad må beskrives som
fisketanks-branchen og arbejder i øjeblikket på hvad der ligner afkommet af en
trekant mellem et akvarium, en game boy og en krogmaskine. Hun bor i øjeblikket
i et lille kollektiv bestående af en flok umådelig venlige hipstere af
forskellig kreativ grad, hvilket fik det til at give mere mening, at Natasha
havde bedt mig om at medbringe kenyanske kaffebønner ristet af det danske
Coffee Collective.
 |
| Jamie og Natasha der spiller The Magnetic Fields |
Natasha og hendes venner inddrog mig dog meget hurtigt i
fælleskabet. Allerede den første aften var jeg inviteret til fødselsdag med
slænget og inden længe havde vi været igennem Sankt Petersborgs bedste craft
beer barer, kaffesteder, hemmelige restauranter og loppemarkeder. En ting, der
åbenbart karakteriserer Sankt Petersborg, er sjove hybrider. Blandt de mest
alternative nåede vi at drikke kaffe på en kaffebar, der også fungerer som
frisør, og vi nåede at se mine roomies Jamie og Camilla spille et DJ sæt på en
bar, der også fungerer som møntvaskeri.
Gamle venner
En af aftenerne fik jeg lov til at se Dmitrij igen, da han
var så sød at invitere mig med ud med sine venner på en lille Jazz klub for at
se Чижик Джаз Квартет, der er en marimba-centreret jazzgruppe, der laver
jazzarrangementer over klassiske kompositioner, hvilket fungerede overraskende
godt. Aftenen blev heller ikke dårligere, af det forfriskende valg i Frankrig
undervejs.
Ligeledes fik jeg endelig lov til at bruge nogle dage sammen
med min gamle veninde Sofia, som jeg lærte at kende da vi begge boede i Chile
nogle år tilbage. Sofia bor for tiden i Sankt Petersborg hvor hun læser
arkitektur, og er ved at dø over de stramme fredningsregler i byen, der gør, at
alt skal være nyklassicistisk.
 |
| Sofia foran Vinterpaladset der er ved at blive dekoreret til sejrsdagen |
Sofia fik vist mig en rigtig stor bid af Sankt Petersborg og
var en rigtig god guide under fejringen den 9. Maj (hvilket jeg vil komme ind
på senere) og en rigtig god tolk på vores lidt uplanlagte tour-de-politistation
(hvilket jeg også vil komme ind på senere. En af de rigtig fine ting, Sofia fik
vist mig, var dog Sankt Petersborgs miniaturemuseum. Museet har lavet en
miniversion af hele Rusland med udvalgte bygninger og steder, der repræsenterer
de forskellige regioner, hvilket var enormt sjovt at se som en afslutning på
min rejse, da jeg nu efterhånden kan genkende en del af stederne.
Flere nye venner og
en vild banjatur
På en af vores ture i byen, introducerede Jamie mig for sin
danske veninde Katrine, der i forbindelse med sin uddannelse i østeuropastudier
bor i Petersborg. Sammen med sin roomie Christian har hun formet en lille
enklave af nordiske studerende, der var så søde at invitere mig på banjatur den
8. maj, hvilket jeg glad takkede ja til, da jeg desværre ikke havde haft
muligheden for at gå i banja forinden.
Godt bevæbnet med snacks, vodka og guldkarameller indtog vi i
den lille danske delegation den langt større end forventede banja. Ud over
selve saunaen og et rum med koldvandskar, bestod banjaen af flere større
fælleslokaler med bar, dansegulv og bordtennis. Tankerne blev hurtigt ledt hen
på, at stedet muligvis havde andre potentialer, da stedet vi lejede på timebais
også var komplet med to soveværelser.
Ikke desto mindre havde vi en skøn aften, der først sluttede
langt henne på natten efter vi havde været rundt forskellige andre steder i
byen. Det føltes lidt som fuld oplevelse at jeg også fik banja-oplevelsen med.
Det blev dog også en fuld oplevelse i en mere direkte forstand, så jeg desværre
endte med at miste både sokker og pas i processen, hvilket skulle vise sig ikke
at være super praktisk 34 timer inden jeg skulle af sted og dagen før landet i
praksis lukker ned – men en god aften var det.
Den 9. Maj,
nationalisme og årets bedste ven
Efter forgæves at vende tilbage til banjaen dagen derpå,
måtte jeg trods en gennemgående gennemsøgning med en utroligt sød og hjælpsom opsynsdame,
erkende, at mit pas var gone for good. Til min store redning var Sofia, som
fortjener al den tak hun kan få, så fantastisk at bruge hele dagen på at gå med
mig fra politistation til politistation gennem hele bureaukratiet og hjælpe mig
med at skaffe alle de nødvendige papirer, så jeg dagen efter kunne få lavet et
midlertidigt pas på ambassaden.
Selvom vi brugte en del tid hos politiet, fik vi heldigvis set
det meste af sejrsdagen sammen, hvilket var noget af en oplevelse.
Som jeg tidligere har skrevet om, er der blevet varmet op
til sejrsdagen i alle de byer jeg har besøgt på min rejse igennem Rusland.
Overalt har der været storeforberedelser til militærparaderne samt bannere til
ære for diverse krigshelte og flag med den sort/orangestribede Sankt Georg
orden, der i denne forbindelse er til ære for alle de russere der deltog i
Anden Verdenskrig. Mange vil også kunne genkende denne sløjfe på de pro-russiske
oprørere på Ukraine, da den i allerhøjeste grad næsten mere end noget andet, er
begyndt at fungere som et nationalt symbol.
Med de lidt tykke briller på, må man konstatere, at sejren i
Anden Verdenskrig fra en nation building-synsvinkel er et helt centralt element
i den russiske identitet. Da Rusland var så enormt hårdt ramt af krigen,
betyder det, at næsten alle på en eller anden måde har et personligt forhold
til krigen. Sofia fortalte mig, at næsten alle har veteranbedsteforældre og
eller familiemedlemmer/venner, der på hver sin måde er blevet berørt af krigen.
Dette giver sig også til udtryk blandt loppemarkederne og hos gadesælgerne,
hvor man overalt kan købe diverse krigsting og sovjetmemorabilia.
Noget af zeitgeisten kan man fx se i popsange сом ”спасибо”
(tak) af Diane D, der kom op til sejrsdagen i år. I det hele taget er det meget interesant at søge "клип 9 мая" på youtube, og se nogle af de videoer der kommer op.
Det er selvfølgelig langt fra alle der er helt med på ideen, hvilket man dog hurtigt kunne
misledes til at tro ved første øjekast. De unge i mit kollektiv er bestemt ikke
fans af fejringen, og kunne ikke drømme om at bære Sankt Georg ordenen, da de
forbinder den med højreekstremisme.
Sejrsdagen blev indledt med en massiv parade af militærinventar
bestående af alt fra ubåde og kampvogne, til transport- og bombefly i en
kaliber der får debatten om indkøbet af de danske F35-fly til at virke som en
bagatel. Dette blev efterfulgt af en præsentation af flere af de stadig levende
veteraner, og de såkaldte ”krigens børn” hvilke er de børn, der voksede op
under krigen. Disse blev alle modtaget med stor respekt og glæde af
folkemængden der i fællesskab råbte paroler til ære for veteranerne, sejren og moderlandet. Efter disse var et massivt optog af russere (Бессмериный полк) med billeder af de venner og familiemedlemmer de mistede i krigen. Ud over alt dette var der mange musikindslag og taler. Den eksalterede stemning i folkemængden kunne let forvirre en til at krigen
lige var vundet.
 |
"Бессмериный полк" (Det udødelige regiment) på Nevskij Prospekt (jeg har hugget billedet, da mine egne ikke var lige så gode: https://youtu.be/CNBHTx2VjXY?t=1m56s) Mit eget take fra siden |
Seancen blev afsluttet med et stort fyrværkerishow over Nevskijfloden, hvilket blev mødt med store hurraråb fra det store kor af de
glade fremmødte. Aldrig før har jeg oplevet en så stærk nationalfølelse, som
den jeg oplevede den 9. maj i Sankt Petersborg, da det var som om, at hele byen
smeltede sammen om ideen om den store sejr. Men det var en god aften, og jeg
var rigtig glad for, at få lov til at bruge den sammen med Sofia.
 |
| På vej hjem fra showet |
Hjem igen
Dagen efter fik jeg sagt farvel til mine værter, og kom hen
på ambassaden, hvor jeg mødte Christian igen fra banjaturen. Superflink som han
er, hjalp han og hans kollegaer mig med at få lavet et nyt pas, der trods nogle
medlidende blikke fra kontrollørerne i lufthavnen fik mig gnidningsfrit tilbage
til Kastrup. Efter nogle timers rejse blev jeg modtaget derhjemme af den udvidede
familie og min søde kæreste, hvilket satte en dejlig krølle på en fantastisk
rejse J
Jeg kommer med et sidste oplæg lidt mere samlende oplæg, men
ellers vil jeg bare sige tak til jer der har læst med på bloggen! Det har været
en god oplevelse både at formidle nogle af mine tanker undervejs, og det har
været fedt at se, at mine venner og familie har læst med undervejs. Størst af alt er min tak dog selvfølgelig til alle dem der har haft mig boende og har brugt jeres tid sammen med mig. Det har for mig været en helt enestående oplevelse, og jeg er så glad for, at have lært dem alle at kende!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar