Sjældent har jeg mødt så meget gæstfrihed og menneskelig venlighed, som de få dage, jeg har brugt I Jekaterinburg. Mens jeg nu sidder på toget mod Moskva og skriver dette, kan jeg mærke, at jeg næsten er helt øm i kæberne over at smile så meget.
Ankomst
Mens jeg sidder på toget, og egentlig havde planlagt at checke ind på et hostel, når jeg ankom, modtog jeg pludselig en besked fra min russiske veninde Sofia, som skrev, at hendes familie og venner inviterede mig til at bo hos dem i Jekaterinburg, når jeg ankom. Selvom jeg allerede kom samme dag, og at jeg først ville ankomme sent om aftenen, blev der dog insisteret på, at der på ingen måde var nogen problemer.
I bælgravende mørke da toget ankom, stod Sofias forældre klar på perronen, og overvældende mig med kram og en hulens bunke chokolade. Sofias forældre havde aldrig mødt mig før, men i følge dem, var en hver ven af Sofia en ven af dem. Straks kører de storsmilende forældre mig gennem Jekaterinburg til Sofias veninder, Natalia og Nastja, som jeg skulle bo hos, og gav undervejs en bilrundvisning i byen på en dejlig blanding af russisk og engelsk, og var ikke sky for at gøre stop undervejs.
Da vi ankommer til Natalia og Nastja, er der ligeledes dækket op med te, tærte, mad og endnu mere chokolade, trods det hele kun blev sat i stand få timer forinden. Her sidder vi så i en fantastisk stemning og snakker om det ene og det andet indtil langt hen på aftenen.
Familie, venner og en konference på Jeltincenteret
På andendagen var Natalia så sød, at sætte godt hele dagen af til at vise mig rundt i byen fra den ene ende til den anden, mens hendes familie og venner bombarderer hendes telefon, med steder vi skal se. Natalia er selv tyve år, er ved at tage en bachelor i økonomi og er svært glad for at danse, hvilket hun går til tre gange om ugen. Hendes søster Nastja læser kunsthistorie på femte år laver selv moderne kunst i form af forskellige lysinstallationer. Mens vi ser byens imponerende bygningsværker og kirker, dukker Sofias mor op, igen storsmilende og igen med mere chokolade.
Efter at have gået byen tynd, vendte vi tilbage til Natalias og Nastjas lejlighed for at spise frokost. Her bliver jeg introduceret til Natalias fantastisk venlige mor, som kom forbi til te, med medbragte isvafler og en invitation til at komme og besøge dem i deres hus, næste gang jeg er i byen.
Inden jeg tog afsted til Rusland, havde jeg aftalt at mødes med min mors kollega, Elena, som havde et par ting med, jeg ikke havde plads til i min kuffert originalt. Ved samme lejlighed blev jeg inviteret med til en konference i Jeltsincenteret i anledning af et projekt om religion og politik, med en flok antropologer, religions- og samfundsforskere.
Jeltsincenteret er et af de -hvis ikke det vildeste museum jeg nogensinde har set, og trods vi brugte flere timer derinde, nåede vi ikke at se en brøkdel, af alt det centeret leverer. Museet omhandler selvfølgelig Jeltsin og omstændighederne om Ruslands første folkevalgte præsident, men ud over dette søger centeret at skabe et billede af den russiske historie som en stadig kamp mod frihed.
Centeret indledes først med en animationsfilm der samler hele den russiske historie op til Jeltsin, og efterfølges af en enormt lang gang, med den mest fantastiske samling af memorabilia i én lang tidslinje fra oktoberrevolutionen til perestrojka, alt sammen interaktivt på forskellig vis. På andenetagen ser man Jeltsinregimet blive delt op i syv perioder, fra hans bandlysning fra sovjetten, til opgøret mod Gorbatjov og til sidst sin egen tilbagetrækning i sin nytårstale. Rummene er delt op både historisk og temamæssigt, og slutter i et stort frihedsrum, hvor der ved søjler som yndringsfrihed, tankefrihed osv er videoer med fremtrædende personer, der forklarer deres fortolkning af ideerne. Ligeledes er der mulighed for at filme sig selv, og få sin fortolkning af frihed projekteret op.
Efter udstillingen tog vi på en centerets fantastisk luksuriøse dog rimelig prissatte restaurant, hvor der blev serveret fancy versioner af russiske retter med tilhørende vin og vodka. Det var meget inspirerende at snakke med de meget kloge mennesker i forsamlingen, som desuden også var utrolig imødekommende og venlige.
Om aftenen, efter at være blevet forsinket en lille smule af en massiv prøveparade af kampvogne og soldater til den 9. maj, kom jeg tilbage til Nastjas og Natalias lejlighed, der afholdt brætspilsaften med deres studiekammerater.
Igen bliver jeg her overvældet af venligheden og nysgerrigheden fra de fremmede russere, der straks inddrager mig i gruppen. Det hele ender i en enormt hyggelig aften med spil, te og kager, der først sluttede langt hen på natten.
Dagen efter, efter at pigerne havde anrettet et dejligt morgenmadsbord, fulgte Natalia mig til Hovedbanegården, hvor vi tog afsked. Igen er jeg stadig helt varm over alle de fantastiske mennesker, som jeg møder på så kort tid, og jeg venter i spænding til, at de skal komme og besøge mig i København, eller til når jeg kommer tilbage til dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar